Valnød

Valnødtræer er ikke de mest almindelige træer i Danmark. Det er ikke det mest oplagte træ at plante i en have, da det jo bliver stort. Men hvis der er plads, er det et meget spændende frugttræ at have.

Det er en udbredt opfattelse, at træerne er 15-20 år om at komme i bæring. Vrøvl. Det behøver de ikke at være, men langt de fleste valnødtræer her i landet er frøformerede træer. Podede sorter af valnød kan give nødder efter et par år. Desværre plantes de ikke ret meget, da de frøformerede træer er billigere og kendskabet til dem er nok heller ikke stort.

Valnød er her i landet på sin nordgrænse, mange nødder får en hullet skal eller ringe kerner i en kølig sommer. I 1998-2000 gennemførtes en undersøgelse af danske valnødtræer. Målet med undersøgelsen var, at finde frem til de træer, der er mest værdifulde at opformere og navngive til en fremtidig plantning i de Nordiske landes klima. Men det vil tage en del år at få dem afprøvet mere.

Det blev hurtigt klart, at der var mange flere valnødtræer, end nogen vist anede.  Der er her i landet mange træer, der er mellem 60 og 150 år gamle, d.v.s. træer, der har overlevet de kolde vintre. Der var stor forskel på træernes frugtbarhed. Et havde et år givet omkring 100 kg nødder, et andet ca. 6000 nødder. Der er også en kolossal forskel på nøddernes form og størrelse, de kan være kuglerunde til meget aflange og spidse.

 
Man aner ikke, hvor store nødderne bliver på et valnøddetræ fra en sået nød. De kan blive meget store, meget små, aflange, runde og meget gode og meget dårlige.

Brug af valnødder

Da jeg har beskæftiget mig meget med valnødder, har jeg fået en masse oplysninger om valnødtræ-ejernes udnyttelse af træer og nødder:

Brug af hele nødder med den grønne skal: til syltning, Til kryddersnaps/bitter/bjesker. I Vendsyssel bruges der særligt mange til det sidste, 18. august er fast høstdag!  (ekstrakt laves af 6-8 nødder plukkes midt i august, skæres i kvarte og lægges i en helflaske Brøndum snaps i 1-4 måneder. Ekstrakten rækker til 4-5 helflasker snaps, der bør stå nogle måneder inden brug).

Brug af kernerne: alm. frisk spisebrug, Waldorf salat, til brød og småkager, müssli på yougurt, hele nødder slås i stumper med en hammer til fuglefoder.

Skallen: Dekoration og figurer

Træet: Klatretræ, Bygning af legehus, Grene i brændeovn (skulle give en særlig, fin duft!), fester under træets kronen.

Sorter

Hos plantehandlerne har jeg kun set 2 sorter, hvis egnethed i Danmark er kendt. Importerede træer af andre sorter end de nævnte, er der stor sandsynlighed for, ikke at giver veludviklede nødder i vort klima. Mange sorter, der er gode i varmere lande, kan hos os i kølige somre risikere at give dårlige nødder med huller i skallen og dårlig lukning.

En del fristes til at så eller tage selvspirede planter fra et træ med gode nødder i håb om at fået et lige så godt træ. Men sådan spiller klaveret ikke. Træerne skal podes af grene fra det ønskede træ for at være sikker på at få samme sort. Derfor bør altid plantes et træ af kendt sort. Det er jo ærgerligt at have et træ stående i 50 eller 100 år, der giver dårlige nødder.

Grøndal

Nødden er stor og højrund. Kernen er stor og af god kvalitet. Træer er frugtbart. Modertræet stod i en have på Valnøddevej i København fra omkring 1923 og blev ryddet omkring år 2000.

Klostervalnød

Nødden er meget stor, næsten firkantet, kaldes også ”dobbeltnød”, da den har en markeret fuge i midten. Kernen er en smule mindre end i Grøndal.  Med nuværende viden er det svært at vurdere, om den er bedre eller dårligere end Grøndal. Modertræet stod i en have til en gård i Odense, der var bygget over ruinerne af Skt. Knuds Kloster. Der er gættet på, at træet har stået der fra ca. 1870. Det blev ryddet i 1990erne.

Broadview

Den mest lovende af de udenlandske sorter, der er prøvedyrket her i landet. Med den nuværende viden synes den ikke bedre end de danske sorter. Nødden er middelstor med en stor kerne i forhold til nøddens størrelse. Træet opgives at være meget vinterfast. I danske forsøg var udbyttet middelstort. I Holland har det være den mest frugtbare af prøvede sorter.

Blomstring og bestøvning

Grene der får godt med lys giver flest nødder. Valnød har både han- og hunblomster. Hanblomsterne er de lange, hængende rakler, der er dannet året før de udfolder sig. Hunblomsterne udvikles i spidsen af de nye, korte sommerskud. Nødderne kan sidde enkeltvis eller i tætte klynger, på helt op til 10-15 nødder. Træerne er selvbestøvende.

Beskæring

Træerne forhandles i reglen som 1-2 meter høje træer, der består af en stamme og begyndelsen til nogle kronegrene. Ved plantningen skal de ikke beskæres, men helst bindes til en solid pæl. Normalt vil de vokse godt til de første år. Alle sideskud der kommer lavere end en ønsket stammehøjde fjernes ved basis.

Træerne kan også holdes ganske lave med en stammehøjde på 70-90 cm. Træerne skal da ved plantningen klippes tilbage 10-15 cm højere end stamme skal være. Træernes størrelse og højde kan altid reduceres ved beskæring. Træerne kan også holdes ganske lave ved en løbende fornyelse af ledegrenene. De saves tilbage til deres udspring eller til en sidegren. Ved en løbende fornyelse af ledegrenene. Der skal dog regnes med, at træet helst skal være 4-5 meter høje og brede.

Ellers har beskæring af træerne kun som formål at fjerne lavthængende- eller andre grene, der generer. Gamle, kæmpe træer kan også laves mindre ved at save de højeste grene ned til en større sidegren eller ind til stammen, hvis de er blevet for brede.

Beskæringen bør så vidt muligt ske om sommeren så længe, der er blade på træerne, da træerne om vinteren og om foråret bløder meget kraftigt fra enhver såring. Ældre træer tager dog næppe skade af en lille åreladning.

Høst og lagring

Valnødder er vist den eneste af vore frugter, der aldrig plukkes. De samles op. Ved deres nedfald skal den grønne yderste skal helst løsnes, ellers er den meget besværlig at få af. Jeg har i tidens løb hørt mange måder, det gøres på: Skuret i vand med Atamon, Skuret i vand med Klorin (½ spiseskefuld pr liter vand )eller Atamon, Lagt i vaskemaskinen, Lagt i cementblander og tromlet,  Spulet med højtryksspuler, Lagt i varmt vand i badekar. Så der er noget at vælge imellem. Men i reglen er den løsnet, når nødderne falder ned.

Lagring og holdbarhed af nødderne er også ofte et problem. De oplysninger jeg har hørt, kan være en vejledning: Lagt i tyndt lag tørt sted (loft, ved fyr, terrasse, mv.), Hængt i strømpebukser, Hængt i netsække, Tørret i ovn, Lagt i tørretumbler, Knækkes tidligt og lagt i fryseren.

    Et stort valnødtræ kan give et bjerg af valnødder og samtidig være et alletiders klatretræ.