Mandel
Mandeltræet er et smukt, rigtblomstrende træ i det tidlige forår. Træet hører til samme slægt som fersken og abrikos, men det er mere sart og frostfølsom end træer af dem.
Blomsterne har den lighed med fersken, at de springer ud før bladene og er lyserøde. Nødden er ligesom valnød gemt under en grøn, ydre skal, der løsner sig ved modenhed.
De dyrkes i varmere klima i Sydeuropa og i USA i store mængder, og er her til lands de fleste år over deres kuldegrænse. Men i nogle haver findes alligevel ældre mandeltræer, der nogle år giver en del nødder. Da træet på alle måde er sart, skal det kun plantes for spændingens skyld og for fornøjelsen ved nogle år at avle egne mandler.
Ferskenmandel
Ferskenmandel, som også nogle steder kaldes mandelfersken, er derimod lidt mere hårdfør. Den kan dyrkes på en lun plads i haven. Den er en krydsning mellem fersken og mandel. Det er en busk eller et lille træ, der mest ligner fersken. Den blomstrer ligesom mandel og fersken tidligt forår med masser af lysrosa, ret store blomster.
| Frugten ligner både som grøn og uden det tykke, grønne hylster en rigtig mandel. Den har en tykkere, hårdere skal end den almindelig mandel. Men træet har den fordel, at det er mere hårdført end almindelig mandel. Der findes en hel del i danske haver. |
Jeg ved ikke hvor mange planteskoler eller havecentre, der fører de to mandelarter, men jeg har da set den sidste i en enkelt planteskole.
Sødmandel
| Endelig en ægte sødmandel der er tilpasset det danske klima. 'Ulrick' stammer fra Rusland og tager uden problemer vintertemperaturer på - 25°C. Blomsterne fremkommer dog tidligt og det sker at disse skades af frost. |
I modsætning til ferskenmandel har de ægte sødmandler næsten rent hvide blomster. De fine kerner er helt uden bitterstoffer og en ren nydelse. Det bedste voksested udenfor drivhus, er en lun lukket gårdhave, eller en syd- eller vestvendt mur. Ulrick skønnes at være lige så hårdfør som de fleste ferskenmandler.
