Udskriv
Visninger: 9120

Hassel 

Her til lands forekommer det mig, at det er mere populært at tage på nødderov i skov og hegn, end selv at dyrke dem i  haven. I tidligere tider var det åbenbart også vanskeligt at holde uvedkommende på afstand af nødderne. Allerede i 1328 måtte en norsk biskop i brev til bønderne "tilholde disse ikke at forsømme at give Kirken samme tilkommende Tiende af Hasselnødder". I Østgötalagen i Sverige var der mere styr på nødderne, idet der var følgende bestemmelse: "Naar en Mand gaar sin rette Vej gennem anden Mands Eg- eller Nøddeskov og plukker Nødder i Hatten til Hattebaandet, eller i Lovevanten indtil Tommelfingeren, da skal han være sagløs; men plukker han mere, da bøde han 6 Øre eller fralægge sig det ved 12 Mands Ed”.
 

Dyrkning i haven er en fornøjelse

 Da jeg er noget af en nøddefan synes jeg det er synd, at så få har fornøjelse af en nøddebusk i haven med store, lækre, friske nødder om efteråret. Allerede i 1901 blev deres dyrkning  anbefalet, beskrevet og lovprist i et 24 siders tæt skrevet hefte. "Danske hasselnødder ere naar de blot ere veludviklede saa fortrinlige, at de kunne taale Sammenligning med et hvilkensomhelst andet Lands Produktion ...(de fra Sydevropa) der kun meget sjældent er ret velsmagende og undertiden ligefrem forgiftede! ...Vil man bedrages, saa købe man Nødder fra Spanien."....." de nordamerikanske Hasselnødarter stå, med Hensyn til Smag, langt tilbage for de europæiske Nødder." Det er jo stærke ord, der i vor tid nok ville være en overskridelse af injurieloven.

Problemer med at knække nødden var der også kommet en løsning på: ”Det er nutildags saa nemt at anskaffe særligt til Nøddeknækning indrettede Apparater.., at det er i højeste Grad ufornuftigt at knække Nødder med Tænderne, hvad kun de allerfærreste Mennesker kunne tåle....og saa er i Regelen Tandlægen den eneste der kan have nogen Nytte deraf”.

Nødderne kan gemmes længe

Det er vist en almindelig erfaring, at kernerne tørrer ind, når nødderne har ligget for længe i skålen, eller måske allerede er tørret ved indkøb. Men, nej det behøver ikke at være en ulykke, de kan sagtens holde et par år, hvis det står til Carl Hansen:

"...Den (hasselnødden) kan bedre gemmes end saa at sige hvilken som helst anden Frugt. Jeg har gjort Forsøg med hvert Aar i 4 Aar, af samme beholdning at udtage en Portion Nødder, for at prøve, hvorlænge de kunde holde sig brugbare. Nødderne viste sig endnu i det sidste Forsøgsaar at være velsmagende, naar de indtil et Par Døgn friskedes op ved at lægges i Støb i almindeligt Brøndvand for at kvælde.."

Det var da et af de mange gode tip, der var værd at efterprøve. For hånden havde jeg 5 måneder gamle nødder af to sorter, der havde ligget varmt, hvorfor kernerne var tørre og kedelige. De blev lagt i vand i 3 døgn og derefter vejet. De tog godt 20 % på i vægt, men det bedste af det hele var, at kernerne var sprøde og næsten lige så gode som friske, efterårsplukkede nødder.

Carl Hansen mener dog også, at nødderne kan gøre god nytte andet sted, idet han citerer et norsk skrift fra 1778:.”at man bruger Nødderne til dermed at fede Svin og til Føde for dem om Vinteren,.. Flæsket er derfor særdeles godt og velsmagende”. Det er måske også værd at have i tankerne til julestegen.
 

Blomstrer hvert år

Selv om hassel er flittige til at blomstre hvert år, er der alligevel et begreb der hedder "nøddeår", nogle år kan bæringen svigte helt. Det skyldes i reglen frostskade på blomsterne. Blomsterne er enkønnede, det vil sige, at han- og hunblomster sidder adskilte, men på samme plante.

De blomstrer her i landet normalt i februar-marts måned, men kan i milde vintre springe ud allerede sidst i januar. Jo tidligere de springer ud, jo større er risikoen for, at en senere frost vil ødelægge dem.

De blomstrer her i landet normalt i februar-marts måned, men kan i milde vintre springe ud allerede sidst i januar. Jo tidligere de springer ud, jo større er risikoen for, at en senere frost vil ødelægge dem.

   

Hanblomsterne er de iøjnefaldende rakler, der udvikles om efteråret og strækker sig i det tidlige forår. I løbet af marts er de fuldt udvikledes og spreder ved vindens hjælp skyer af gule pollen. Hunblomsterne er få  millimeter lange, rødlige trevler i enden af en del af knopperne. De springer også ud i det meget tidlige forår. Årsagen til frostskaden kan ikke beskrives bedre end en nødde-fan, Carl Hansen, gjorde i 1901:

"Raklerne er meget ømtaalelige og taale saa at sige ingen Frost. Hasselens lille røde Viv holder sig mere hjemme, og indendørs kunde man sige; hun viser sig sædvanlig først ude senere på Aaret, men saa er Gemalen ofte alt udlevet eller dræbt af Kulde"

I modsætning til næsten alle andre blomster kan bestøvningen ske over en lang periode. De fleste hasselsorter er fremmedbestøvere, det vil sige, at der bør plantes mindst 2 sorter for at sikre en stor og sikker bæring.

Sorter

Almindelige skovhassel han købes som billige planter i havecentre. Men de giver kun meget små  nødder. De er fine til vildtplantning, men i haven bør man altid plante de dyrere storfrugtede hassel.

Lambert Filbert

Lamberts Filbert stammer sansynligvis oprindeligt fra Frankrig men findes udbredt i hele Europa, ofte med forskellige navne i hvert land.

 I året 1812 var sorten nået til England hvor Hr. A. Lambert gjorde det Kgl. Engelske Haveselskab opmærksom på dens mange kvaliteter. I dag kaldes den dog 'Kentish Cobnut' i England.    

Det er min favoritsort Den har en meget stor, aflang nød med en fyldig kerne. Den kommer hurtigt i bæring og er de fleste år meget frugtbar. Endelig har den en meget dekorativ, lang, rørformet has, der slutter tæt om nøden og er en halv gang længere. 

Lang Tidlig Zeller

Den kommer også hurtigt i bæring og er meget frugtbar. Nødden er stor og mere rundagtig og har en god, fyldig kerne. Hasen dækker ikke hele nødden, der i reglen falder ud ved modenhed. 

Nottigham Prolific

Jeg kan ikke stå for den her ret lille nød.  Den har en lang, stærkt fliget, rørformet og mere dekorativ hase end andre kendte sorter, jeg kender. Selv om nødden er lille, har den en meget fyldig, glat og en fin kerne.

Cosford

Det er gammel, engelsk sort, der har været plante meget her i landet og ses stadig i planteskoler. Men de andre nævnte sorter er meget mere frugtbare. Dens fortrin er dens tynde skal og en stor kerne. Desuden antages den i modsætning til andre sorter at være selvbestøvende. Men der måske ikke helt sikkert. Den har en kort hase.

Andre Sorter

Der findes en mængde andre sorter, som også har gode egenskaber. Men de tre nævnte er de, der i danske forsøg er opnået de bedste resultater med. Blandt andre sorter, der føres af vor nøddespecialist kan nævnes den aflange ’Waterloo’ med kort has, den amerikanske, runde ’Butler’, den hollandske, runde ’Emoa1’ og den franske ’Corabel’. Fælles for dem er, at der endnu er meget begrænsede erfaringer med dem her i landet. 

Tyrkisk træhassel bruges mest som et parktræ og som grundstamme til at pode andre sorter på. Den giver små tykskallede nødder, der er vanskelige at få ud af hasen.

Troldhassel er den velkendte troldhassel med de snoede grene. Den giver kun meget få og små, men spiselige hasselnødder. Er ofte podet på almindelig skovhassel, hvilket giver store problemer med rodskud. 

Beskæring

Ved køb af planten har den normalt 3-5 grene helt ned fra jorden og eventuelt med enkeltes små  sideskud. Hvis den skal bevares som en busk, klippes blot ved plantningen en tredjedel af længden for at forbedre muligheden for ny vækst.

Indtil planterne er kommet i god bæring må alle lange og kraftige skud klippes ca. en tredjedel tilbage for at sikre en god forgrening, da de fleste blomster kommer på de korte sidegrene. Lange, kraftige skud klippes af helt ved basis.

Planterne skal have lys for at sætte blomsterknopper. Store, tætte planter danner kun de små, bitte røde hunblomster, hvor der er ordentlige lysforhold, det vil sige mest i toppen og på den side, hvor de får god lys. Og det giver for få nødder. På lidt ældre træer eller buske vil det derfor fremme blomsterdannelse at tynde godt ud i grenene. Det kan gøres hele året, men lige efter høst, mens der endnu er blade på busken, fås det bedste indtryk af, hvor tætte de er.

En god hasselbusk er 3-4 meter høj, og ikke højere, med mange korte sidegrene langt ned. Grene, der er højere, klippes helt ned til jorden eller til en stor sidegren højst en meter over jorden. En gammel nøddebusk kan fornyes ved at save hele toppen af helt nede ved jorden. Den vil give et væld af nye grene, der må tyndes kraftigt ud i.

Hassel på  stamme

Her i landet bliver næsten alle hassel købt som buske, desværre. For hassel på stamme er meget behageligere at have de fleste steder. Det er besværligt at holde buskene med de mange skud fra jorden fri for flerårigt ukrudt. Det er også meget lettere at samle nødderne sammen på planter med en kort stamme.

Det besværligste ved de hjemmelavede, stammede hassel er, at der hvert år vil komme nogle skud helt nede fra jorden. De skal hugges væk med en spade.

Men langt om længe er hassel, der er podet på tyrkisk hassel, på vej i danske planteskoler. Det har været brugt i andre lande i mange år. De har den store fordel, at de i modsætning til vore almindelige hassel ikke sætter nye skud op  fra jorden og det nederste af stammen. Det vil være en stor forenkling at have et hasseltræ på en lav stamme og samtidigt slippe for de besværlige rodskud. De vil blive noget dyrere end buske, da podningen er en fordyrende proces. Men det er også en hel del værd at slippe for besværet med rodskuddene.

 
Sådan kan en hasselbusk erstattes med et hasseltræ

Høst af nødderne

Det er en spændende fornøjelse at plukke nødderne, mens de endnu sidder i deres has. Det skal gøres, når hasen begynder at gyldne og nødden begynder at bliver brunlig. Kernerne bliver aldrig lækrere og sprøde samtidigt med, at man får de dekorative nødder i deres has. Men de er skam også friske, selv om de er faldet ned og samles op. Så må man bare konkurrere med mus, egern, naboens børn og lignende sjæle om at få flest.